BRUCE SPRINGSTEEN & THE E STREET BAND (US)

Der er dømt ”Glory Days” på Roskilde Festival, når Bruce Springsteen indtager Danmarks største scene. Det legendariske rockikon på Orange Scene er ikke længere et drømmescenarie, men vil snart være skinbarlig virkelighed.

I 2012 vil han sammen med sit trofaste the E Street Band få sommernatten til at dirre med sine uopslidelige rockhymner. Om New Jersey, hverdagens trøstesløshed og livet langs de ensomme landeveje, når man er born to run.

Bruce Springsteens indflydelse på rockhistorien kan næppe overvurderes. Uden denne mesterlige rockkronikør havde Arcade Fire, The National og en lang række andre nyere bands næppe lydt, som de gør.

Uanset alder og hidtidigt kendskab til Bruce Springsteen er det nærmest en borgerpligt at opleve en sangskriver og historiefortæller, som, trods sit enkle og uprætentiøse håndværk, tårner op i rockens horisont.

Label: Columbia / Sony Music

Links
Tilbage
BRUCE SPRINGSTEEN & THE E STREET BAND
Et af rockens helt store ikoner indtager Orange Scene.
E-mail
Adgangskode
Husk mig
Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.