DALA DALA (DE)lørdag 03.07.10 - 22:30 - Cosmopol Få en bid af Afrika på gadeplanet med Dala Dala. Det tyske soundsystem har været med, hvor de afrikanske urban soundz vokser direkte fra den røde jord i et svimlende virvar af genrer og gensidige aftryk. Rejsen kunne begynde i Dar es Salaam, hvor de pakkede minibusser altid spiller de seneste hits, hvor swahilisproget hiphop – også kendt som bongo flava – er blevet regionens mest populære musikform. Vi når måske også en afstikker til Ghana, hvor hiphop og highlife har slået pjalterne sammen og er blevet til hiplife. Og sådan fortsætter turen næsten i det uendelige. Gennem støvet, solen og de utrættelige rytmer og rim, som bare bliver ved med at stige op fra den varme grund under det kæmpe kontinent. Out Here / import Links Tilbage | ![]() Afrikansk house og hiphop fra gadeplanet. |

Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
