DEN SORTE SKOLE – Roskilde Festival 40 Years (DK)fredag 02.07.10 - 02:00 - Arena Vi vil ikke have langtrukne kavalkader eller bedagede gæsteoptrædener til fejringen af vores 40 års-jubilæum. I stedet har de danske vinylelskere fra Den Sorte Skole sagt ja til at lave en koncert bestående udelukkende af musikklip med kunstnere, som har optrådt på Roskilde Festival gennem de seneste 40 år. Se frem til en morsom, eksklusiv lydcollage for seks pladespillere. En unik oplevelse specialsyet til os af det flidsomme dj-kollektiv. Da Roskilde Festivals musikalske spektrum gennem årene strækker sig fra tværfløjtespillende hippier til norske satantilbedere, er feltet i den grad åbent. Vi tør godt love en fantastisk tur i den musikalske kolbøttefabrik, når Den Sorte Skole drager på lystvandring i 40 års musikhistorie. Links Tilbage | ![]() 40-årsmarkering af Roskilde via turntables. |

Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.

