DUNGEN (S)

lørdag 04.07.09 - 00:30 - Odeon

Sveriges skærgård, en sommerdag i 1969. Det er omtrent lyden af Dungen.

Svenskerne tog amerikansk musikpresse med storm, inden flertallet havde opdaget dem her i Skandinavien. Trods Dungens brug af det svenske modersmål klinger deres plader universelt.

Lyden af 60’erne og 70’ernes syrerock gennemsyrer hver tone, dette band producerer. Lange jam-passager, tamburiner, håndklap og tværfløjter – med masser af effekter og rumklang, så den blå himmel bare bliver større og større.

Nogle vil kalde det nostalgi eller genbrug. Vi kalder det simpelthen eviggrøn rockmusik – den lyksalige lyd af de lyse sommernætter i Skandinavien.

Tag det roligt!

Subliminal Sounds / Import

Links
Tilbage
DUNGEN
Svensksproget sommersyrerock - foto: Karl Max
E-mail
Adgangskode
Husk mig
Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.