FAMILJEN (S)fredag 04.07.08 - 03:00 - Pavilion Johan T Karlsson behøver ikke en stor, pukkelrygget familie omkring sig. Enmandsprojektet er del af en musikerklan bestående af bedsteforældrene fra Kraftwerk, onklerne i Depeche Mode og storebrødrene i Daft Punk og Kings of Convenience. Familjen har allerede bevist sin retmæssige plads på dette flotte stamtræ med ”Det snurrar i min skalle”. En landeplage der har gjort skåningens shows til kæmpe tilløbsstykker overalt, hvor han og live-partner Andreas Tillander har parkeret deres tour-bus. Der findes de familier, man får overleveret i dåbsgave, og så dem man selv tilslutter sig sidenhen. Karlsson kan hurtigt få en selvskreven plads, når elektro-poppens inderkreds samles omkring spisebordet. Links Tilbage | ![]() Elektro-pop af nobel herkomst - foto: Emma Svensson |

Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.

