FUCKED UP (CAN)torsdag 02.07.09 - 20:30 - Pavilion Med et bandnavn som dette kan man nå et stykke. Bestemt. Men Fucked Up er mere end en bande opmærksomhedssøgende fjollehoveder. Ellers laver man næppe en single som “Year of the Pig”, et nummer på 18 minutter om prostitution og menneskehandel. Det canadiske band spiller aggressiv punkrock med et kompromisløst fokus på at afdække den moderne, medicinerede tilværelse. Og deres kæmpestore, ofte halvnøgne forsanger Pink Eyes lyder, som om han har gummicellen i rimelig frisk erindring. Black Flags rå energi og Hüsker Düs musikalske nysgerrighed genfindes hos Fucked Up, men deres livsbekræftende shows sætter bandets visionære vrede i endnu stærkere relief. Links Tilbage | ![]() Manisk hardcore punk. |

Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
