GNARLS BARKLEY (US)fredag 04.07.08 - 17:00 - Orange ”Crazy” er måske sangen i dette årtusinde indtil nu. Det uafrystelige nummer kastede musiktroldmand Danger Mouse og soul-sanger Cee-Lo ud i en bred berømmelse, ingen af de to havde oplevet før i deres ellers nok så imponerende karrierer. Deres musik er ellers ikke specielt lige til. Danger Mouse rører sin blanding af soul, funk og psykedelisk rock på samme uortodokse facon, som prægede hans kontroversielle The Grey Album – en krydsning mellem The Beatles og Jay-Z. Cee-Lo crooner hudløst og afvæbnende fra dybderne i sin sjæl. Han har en af den slags sjældne stemmer, der får de små har på armen til at løfte sig øjeblikkeligt. At skulle følge op på en plade som St. Elsewhere er ikke nogen enkel sag. Men en ny plade, The Odd Couple, er ude, og duoen har vist sig i stand til endnu en gang at producere alternativ soul af den karat, som gjorde debutpladen så speciel. Links Tilbage | ![]() Alternativ soul til masserne. |

Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.

