GONJASUFI (US)

lørdag 03.07.10 - 00:30 - Odeon

Californiens ørkener og solbeskinnede glasbyer skaber noget af denne tids bedste musik på den elektroniske scene.

Gonjasufi er med debutpladen A Sufi and A Killer blevet et af de mest ombejlede navne i disse cirkler. Han er egentlig en yogalærer fra San Diego, men der er en dragende, mystisk naturkraft omkring mandens stemme og silhuet.

Hans musik blander psykedelisk rock, svedig soul, dubstep og alt muligt andet musik i et pot-duftende miks, der vil få både prærieulve og electro-fans til at hyle mod månen.

Gonjasufi besøger Danmark for første gang på Roskilde Festival. Glæd dig til et besøg fra en vaskeægte musik-shaman.

Links
Tilbage
GONJASUFI
Psykedelisk storby-soul.
E-mail
Adgangskode
Husk mig
Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.