HOLY FUCK (CAN)

fredag 04.07.08 - 23:00 - Pavilion

Den erklærede målsætning med Holy Fuck er at gengive den elektroniske musiks særkender (loops, programmeringer) med mere analoge instrumenter. På denne måde får musikken en sprællevende og nærværende kraft, man ellers forbinder mere med punk end laptops. Udkommet minder lidt om Kraftwerk, hvis de gav koncert på Ungdomshuset.

Holy Fucks beskidte elektrolyd er nået ud til mange mennesker på cd eller mp3 – men det er live, at deres musik for alvor tager fat og skaber den ravage, som er den dybere mening med projektet.

Fokus er på øjeblikkets hårdtpumpede energi og improvisation mere end færdigdrejet popmusik. Her er smæk på trommen og dunkende blod i retning fra hjernen og ned sydpå, når dansende robotter bliver taget bagfra med rigtige instrumenter.

Young Turks / Playground

Links
Tilbage
HOLY FUCK
Improviseret instrumentel elektropunk. Foto: James Mejia
E-mail
Adgangskode
Husk mig
Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.