IMAM BAILDI (GR)søndag 05.07.09 - 14:00 - Cosmopol Forestil dig at sidde under aftensolen ved Middelhavet og lytte til en gruppe solbrændte oldinge spille vemodig folkemusik. Forestil dig dernæst at en solbrilleklædt hipster fra Athen lister elegant ind fra højre og tilføjer diskrete elektroniske strøg omkring musikken. Nu nærmer vi os lyden af Imam Baildi. Imam Baildi blev dannet i 2005 af brødrene Falireas – og live bliver duoen til en sekstet. Projektets udgangspunkt var at tage gamle græske rebetika-lp’er og blande dem op med latin, tyrkiske dufte og triphop-agtige beats. På denne måde har brødrene skabt en lyd, der kærligt og længselsfuldt omfavner deres forfædres musik, samtidig med at orienteringen mod de europæiske natklubber er tydelig. Links Tilbage | ![]() Elektronisk fusion fra Middelhavslandene. |

Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.

