JOAN AS POLICE WOMAN (US)

lørdag 05.07.08 - 18:30 - Odeon

Skønhed er det nye punk. Sådan lyder Joan As Police Womans tilgang til musikken. Og læresætningen praktiseres til fulde hver gang, den sofistikerede singer/songwriter fremkalder gåsehud på armene hos publikum.

Frontkvinden Joan Wasser var et velkendt navn blandt musikelskere, inden hun brød frem på egen hånd som politikvinde. Hun har spillet og arrangeret musik sammen med Rufus Wainwright, Jeff Buckley og Antony and the Johnsons.

Tro dog ikke, at Joan As Police Woman blot låner stråleglansen fra de mange stjerner, hun har krydset på sin vej. Med yppige klaverballader og en klassisk sangstemme deler hun fuldt ud sine kollegers talent for at skabe en atmosfære, der giver lyst til hjertesorg, vandreture i New York og masser af rødvin.

Links
Tilbage
JOAN AS POLICE WOMAN
Sofistikeret singer-songwriter med New Yorks puls i blodet.
E-mail
Adgangskode
Husk mig
Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.