JUDAS PRIEST (UK)lørdag 05.07.08 - 19:00 - Orange Kun Black Sabbath har samme status inden for heavy metal som Judas Priest – bandet som definerede vaskeægte, rå rockattitude med ”Breaking the Law”. Judas Priest er dét uomgængelige og autentiske band inden for heavy metal med langt hår, nitter og patronbælte. Og selvom lokkerne efterhånden er tynde og lidt grålige, så er der stadig masser af fed, stinkende benzin på tanken. Rob Halford er tilbage bag mikrofonen. Angel of Retribution fra 2005 er første plade med den legendariske forsanger siden starten af 90’erne. Og der er mere på vej. I skrivende stund arbejder bandet på en stort opsat konceptplade om selveste den fremsynede Nostradamus. Man behøver ikke middelalderlegendens spådomsevner for at forudsige falsetvokaler, sort lædertøj og solide riffs til denne religiøse seance. Djævlehornene i vejret for Judas Priest: Englænderne vil have helligstatus, så længe folk finder glæde og fornøjelse ved heavy metal. Links Tilbage | ![]() Klassisk heavy metal fra genrens ypperste. |

Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.

