KATE NASH (UK)

fredag 04.07.08 - 14:00 - Odeon

Hold godt øje med naboens datter. Hun kan vise sig i stand til at skrive perfekte popsange med et blændende glimt i øjet. Kate Nash er en af den slags. En pige, som kunne være hende, der langer dit morgenbrød over bagerdisken søndag morgen – for derefter at liste hjem på sit værelse og skrive et smæk-hit som ”Foundations”.

Hendes melodier rammer plet som få, men Kate Nash er ikke bare en nuttet crowd-pleaser. ”Dickhead” fortæller om den umulige fyr, ”The Shit Song” giver ham klar besked. Altid med en umiskendelig London-dialekt.

Kate Nash er en ærlig og uhøjtidelig singer-songwriter. Hun har et blik for hverdagens små op- og nedture, der giver genlyd langt væk fra pigeværelserne.

Links
Tilbage
KATE NASH
Naboens datter griber guitaren.
E-mail
Adgangskode
Husk mig
Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.