KINGS OF LEON (US)fredag 04.07.08 - 19:30 - Orange Præstesønnerne i Kings of Leon er flasket op med sydstaternes støvede landeveje og læderindbundne bibler, mens Bob Dylan, Neil Young og Bruce Springsteen efter alt at dømme har gjaldet ud af højtalerne i præstegårdens drengeværelser. De fire unge drenge nyder kæmpe succes og kunne snildt have begejstret deres fans ved at lave endnu en plade fyldt med Jack Daniel’s og pickup-trucks. Men på seneste plade, Because of the Times, har ungersvendene hævet barren yderligere. Her trækker de på eksperimenterende rock og beviser, at udsynet rækker langt ud over sydstaternes trange garager. Kings of Leon inviterer til rock og rul-gudstjeneste, hvor krucifikserne skælver, og pudset drysser ned fra oven. Links Tilbage | ![]() Ambitiøs garagerock fra det amerikanske bibelbælte. |

Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.

