LILY ALLEN (UK)lørdag 04.07.09 - 21:30 - Arena Glem alt om blitzlys og våde byture et kort øjeblik. Lily Allen fortjener opmærksomhed for sin musik – sange som ”Smile” og ”The Fear” vil blive stående længere end de blinkende overskrifter i sladderpressen. Lily Allen indtog cyberspace i 2005. Stort set lige siden har hun siddet hårdt på sladderspalter og hitlister med sin bramfri attitude og uafrystelige popsange. It’s Not Me, It’s You er kun den 24-årige cockneys andet album, og alligevel lyder hun, som om en meget længere karrieres klogskab har indfundet sig ved siden af lillepigecharmen. Med inspiration fra bl.a. R&B, synth-pop og ska formår Lily Allen at skabe sit eget, personlige univers. Hendes hudløse og intelligente sange klinger sandfærdigt og menneskeligt midt inde fra berømmelsens svimlende spejlverden. Links Tilbage | ![]() Pop-prinsesse med beskidt mund. |

Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
