MARNIE STERN (US)lørdag 04.07.09 - 17:00 - Pavilion Så er der dømt bankekød til guitarrockens slemme drenge. Marnie Stern behersker sin elguitar som en kvindelig Yngwie Malmsteen, men i stedet for at spille episk heavy metal bruger hun sine evner til at lave kantet, hyperaktiv og dybt charmerende indierock fuld af finger-tapping og skæve taktarter. Marnie Stern er lidt som en af de lyserøde Duracell-kaniner dyppet i kryptonit. En slags futuristisk punkrock fuld af krummelurer, rastløshed og mærkelige spring på stedet. Ægte, ukommerciel girl power har aldrig før lydt så eksplosiv eller budt på så megen frygtindgydende guitarteknik. Nogensinde. Links Tilbage | ![]() Indierockens største guitarvirtuos. |

Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.

