MESHUGGAH (S)fredag 02.07.10 - 14:00 - Arena Få hebraiske ord vækker samme genkendelsesglæde blandt metalhoveder som Meshuggah, der betyder skør eller tosset. Og vanviddet brænder intenst hos svenskerne. Deres blanding af rå thrashmetal, kortsluttede taktarter og musikalsk eventyrlyst har givet dem en central plads på den avancerede metalscene, hvor feinschmeckerne nikker anerkendende, mens de svage sjæle løber skrigende bort. Her er både råstyrke og nærmest dæmonisk akkuratesse, så blodet bulderkoger i kroppen, og man ser sort røg fra underverden for sit indre blik. Meshuggah giver en af sommerens få koncerter på Roskilde Festival. Gå ikke glip af denne eksklusive chance for at opleve en hidsig magtdemonstration af teknisk og musikalsk metalmesterskab. Links Tilbage | ![]() Raffineret vanvidsmetal. |

Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
