MGMT (US)

torsdag 03.07.08 - 19:30 - Odeon

70’er-glitret nostalgi, 90’ernes alternative guitarrock, diskrete spor af 00’ernes new rave. Newyorker-duoen MGMT har hele pakken og lidt til.

Gennembruddet Oracular Spectacular er produceret af Dave Fridmann, som tidligere har produceret Mercury Rev og The Flaming Lips. Debutpladen flyver mod samme strålende lag af stratosfæren som netop disse bands – måske med et par Kraftwerk-robotter med om bord.

Men MGMT rejser ikke kun i de høje himmelstrøg; de færdes også i æteren. Det vindende popnummer ”Time to Pretend” har allerede været et hit i dansk radio.

I den udvidede live-opsætning lægges fokus især på guitaren. Her forvandler MGMT deres melodiske mikstur til et mere ligefremt rockshow.

Links
Tilbage
MGMT
Psykedelisk elektrorock.
E-mail
Adgangskode
Husk mig
Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.