NINE INCH NAILS (US)

fredag 03.07.09 - 01:00 - Orange

Utallige skift i bandbesætningen har ikke betydet det mindste for visionen hos Nine Inch Nails. Den altoverskyggende galionsfigur har hele tiden heddet Trent Reznor – lige siden 1989 hvor han vandt sin første store lytterskare med Pretty Hate Machine.

Reznor har taget de kølige og mekaniske stiltræk fra industrial og givet dem videre til den bredere rock. Amerikaneren har tilført omkvæd, popriffs og emotionelle tekster til en traditionelt klinisk musikgenre, så man mærker et blodigt hjerte banke hårdt og insisterende bag den elektroniske musiks panser.

The Slip fra 2008 bliver ifølge Reznor selv måske den sidste plade fra Nine Inch Nails. En lang karriere med pladesalg i millionstørrelsen, bred kritikerhyldest og kultstatus nærmer sig altså muligvis sin afslutning.

Reznor har med Nine Inch Nails kompromisløst fulgt sin egen sorte vision i 20 år. Det afkræver vores respekt og opmærksomhed – hvad enten koncerten på Roskilde Festival bliver et jubilæum eller en afskedsfest.

The Null Corporation

Links
Tilbage
NINE INCH NAILS
Kongen af industriel mørkerock.
E-mail
Adgangskode
Husk mig
Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.