PARAMORE (US)torsdag 01.07.10 - 18:00 - Arena Armene i vejret og syng med! Paramore er i færd med at lægge verden ned med deres fængende og punkede poprock, og det amerikanske band gæster endelig Roskilde Festival. Hver ny plade fra Paramore cementerer ikke alene deres status som en af emo-scenens mest leveringsdygtige enheder – den brede rockpresse forholder sig også til Paramore. Bandets tredje og seneste udspil Brand New Eyes er blevet mødt med mange klapsalver – også fra folk der ikke bekender sig til eyeliner og farvet hår. Hayley Williams er en frontfigur af den mest energiske og entusiastiske slags. Med denne rødhårede tornado i front går teenageangst, guitarriffs og uafrystelige omkvæd op i en højere enhed. Links Tilbage | ![]() Lyttevenlig emo-rock. |

Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.

