PATTI SMITH AND BAND (US)lørdag 03.07.10 - 16:30 - Orange Den rå dronning af punk og rock holder audiens. Poeten, protestsangerinden, den politisk dirrende Patti Smith kaster slagskygger tilbage i rockhistorien. Hendes musikalske debut var albummet Horses fra 1975, og med dette pragtværk var en lang karriere som fortolker, sangerinde og samfundsrevser for alvor i gang. I dag er hendes stemme og silhuet unik og legendarisk på samme måde som Iggy Pop, Bob Dylan og Lou Reed. Hendes mange plader bærer den samme klare flamme i sig – hvad enten hun synger egne sange eller andres. Patti Smiths indtrængende røst vil lyde som et ekko, så længe folk stadig værdsætter poesi og oprindelig, uparfumeret skønhed i musikken. Links Tilbage | ![]() Dronningemoderen af punk og rock. |

Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
