PAVEMENT (US)

fredag 27.06.97 - 01:30 - Green

En flok overuddannede, pladesamlende outsidere. Amerikanske Pavement er mere end noget andet band ansvarlig for den lo-fi revolution, der er fundet sted på indie-scenen i 90'erne. Oprindelig en duo, der udsendte tre stildannende 7"-singler omkring årtiskiftet. Bandet fandt sin form omkring udgivelsen af sit første album, Slanted & Enchanted, som ved sin fremkomst i 1992 nærmest definerede den da stadig nye slacker-æstetik, som her fem år senere stadig præger store dele af den uafhængige musikscene. Trods gruppens bevidst skødesløse lyd og helt igennem antirockede attitude, afslører dens plader dog, at den er ganske velbevandret i rockhistorien og bekendt med postmoderne teser og semiotik, hvilket dog ikke forhindrer Pavement i at være både underholdende og ofte vildt morsomme. Gruppens seneste udgivelse, den Mitch Easter-producerede Brighten The Corners, er dens hidtil mest gennemført melodiske og tilgængelige.

Tilbage
E-mail
Adgangskode
Husk mig
Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.