SICK OF IT ALL (US)

torsdag 01.07.10 - 20:00 - Arena

Slå ’NYC-hardcore’ op i leksikonet, og du bør finde et billede af Sick of It All.

Brødrene Koller tændte forstærkerne i 1986 og har siden været blandt genrens centrale, stiftende skikkelser. Vred, desperat hardcore er stadig den fornemme mission på album nummer ni, Based on a True Story.

Sick of It All udlever hardcorepunkens vildskab og protest i et bulldozertungt angreb med metalliske guitarriffs, råbevokaler og spurtende trommer.

En legion af tatoverede, bandanaklædte muskelmænd er fulgt i kølvandet på newyorkerne, der fandt på det uforlignelige bandnavn som teenagere i deres forældres kælder. Kom og råb med. Det vil gøre dig godt.

Links
Tilbage
SICK OF IT ALL
Indbegrebet af NYC-hardcore.
E-mail
Adgangskode
Husk mig
Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.