SLIPKNOT (US)lørdag 04.07.09 - 22:00 - Orange De maskeklædte hævnere er tilbage. Slipknots seneste udspil, All Hope Is Gone, viser det ni mand store band i så hæsblæsende form, at kornmarkerne i hjemstaten Iowa må have stået afsvedne og forbrændte tilbage efter indspilningen af pladen. Inspirationen, spillelysten og den altfortærende vrede trives som aldrig før bag de groteske Halloween-masker. Slipknots udgangspunkt er 90’ernes nu-metal, men i dag består bandets lyd primært af velspillet og alsidig thrash med rygende riffs og galoperende dobbeltpedaler. Melodien er dog ikke bortvist fra Slipknots formørkede verden. Med en power-ballade som ”Snuff” beviser bandet, hvorfor de kan ende som Metallicas arvtagere. Alverdens musikelskere har al mulig grund til at stikke hovedet frem, når Slipknot slipper deres helvedeshunde løs. Links Tilbage | ![]() Maskeklædt og kulsort metal - foto: John McMurtrie |

Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.

