SOIL & ”PIMP” SESSIONS (JPN)søndag 05.07.09 - 20:30 - Astoria De brød igennem på Fuji Rock. Soil & ”Pimp” Sessions var det første usignede band til nogensinde at spille på den japanske festival. Røgluften fra Tokyos jazzklubber hang på dette tidspunkt stadig i deres tøj. I år er det Roskilde Festivals tur. Japanerne kalder selv deres heftige musik 'dødsjazz'. Her er både spor af genrens legender som Coltrane og Davis – men her er også en mere punket og blodtørstig vildskab af den slags, man ellers finder hos den amerikanske vovehals John Zorn. Glæd dig til en omgang virtuose og utrættelige musiksamuraier, der har givet jazzen et skud for boven, så den igen får et ungt publikum til at danse og skrige på mere. Links Tilbage | ![]() Virtuos og aggressiv festjazz. |

Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.

