SUNBURNED HAND OF THE MAN (US)fredag 04.07.08 - 20:00 - Astoria Der er i flere år blevet talt om en bevægelse ved navn New Weird America eller en genre kaldet freefolk. Den har ikke mange fællestræk, men ligesom i 60’ernes antikrigsbevægelse er det en orientering mod det organiske og udsyrede. En af bevægelsens mest produktive og interessante navne er Sunburned Hand of the Man. De har base i Boston, men er ikke som sådan et fasttømret band. Enkelte blivende medlemmer udgør nærmere en fælles platform, hvor eventyrligt sindede musikere fra den amerikanske undergrund kigger forbi nu og da. Sammen udforsker de universets fjerneste kringelkroge, mens de lægger øret mod græsset og lytter. Deres blanding af folkemusik, flimrende jazz, psykedelisk rock, funk og elektronik er abstrakt og uden for hverdagens genrer. Sunburned Hand of the Mans musik er uden fast form eller genkendelige genkomster som omkvæd og hooks. De har antennerne rettet mod mere fjerne og sære provinser. Links Tilbage | ![]() Boblende musikalsk syretrip uden kort eller kompas. |

Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.

