THE FASHION (DK)lørdag 05.07.08 - 17:00 - Arena ”Letters from the Ambulance” er allerede et hit i Danmark, og det reggae-drejede popsmæk kunne sagtens ende med at indtage vestlige indie-diskotekers hall of fame. The Fashions selvbetitlede anden plade er rigere og mere nuanceret end før. Her er stadig masser af festlige beats og venlige pop-riffs, men lyden er trukket mere i retning af bands som Franz Ferdinand og Modest Mouse. Og verdensovertaget kan være tættere på, end man aner. Den amerikanske musikguru David Fricke – som i sin tid gjorde omverden opmærksom på The Raveonettes – har været ude med roser til The Fashion. Derudover har det britiske musikmagasin Q udråbt dem til ’The Next Big Thing.’ The Fashion er ude og gøre de amerikanske spillesteder usikre denne sommer. USA-invasionen afbrydes kun af denne koncert på Roskilde. Links Tilbage | ![]() Indie-rock med international kurs. |

Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.

