THE STREETS (UK)

fredag 04.07.08 - 01:00 - Orange

Den unge, uimponerede Mike Skinner er på kort tid blevet en institution på den engelske scene. Hans lyriske univers er på én gang poetisk, præcist og prosaisk i en grad, der fortjener sammenligning med store landsmænd som Morrissey og Jarvis Cocker.

Han beskriver hverdagen – dens mange besøg i arbejdsløshedskøen og på pizzeriaet – med en grovkornet ærlighed, som nærmest er uden sidestykke.

Musikken, som akkompagner hverdagsfortællingerne fra byjunglen, er tilsvarende på kornet i al sin hjemmelavede charme. Rå, karske beats og dovne reggaerytmer væves ind og ud af historierne.

Når Skinner indtager scenen er det med et erfarent band i ryggen. Playback-båndene, der prægede de tidlige shows, er for længst udskiftet med et nærværende og selvsikkert sceneshow.

Der kommer højst sandsynligt også smagsprøver fra The Streets’ seneste udkog af tilværelsen – hans fjerde plade udkommer til efteråret.

Links
Tilbage
THE STREETS
Ærkebritisk rap om hverdagen i den engelske byjungle - foto: Thomas Arnbo / Rockphoto
E-mail
Adgangskode
Husk mig
Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.