TONY ALLEN (NGA)

lørdag 04.07.09 - 22:00 - Cosmopol

Afro-beat er blevet en populær reference, ikke mindst i moderne alternativ rock. Nu får du chancen for at opleve en af legenderne, der i 60’ernes Nigeria opfandt denne originale blanding af jazz, funk og forskellige afrikanske musikdialekter.

Tony Allen er ifølge Brian Eno den måske største trommeslager, der nogensinde har levet. Hans præcise og funky trommespil i Fela Kutis hof har givet ham en plads i historiebøgerne – men Allen er også at finde på nutidens hitlister, senest med Damon Albarns The Good, The Bad & The Queen.

Den snart 70-årige nigerianer er en af chefkokkene i afro-beats duftende køkken. Han gæster Roskilde Festival placeret bag et ni mand stort orkester, så barometeret peger mod en rygende varm koncertoplevelse fra et lyslevende stykke afrikansk musikhistorie.

Links
Tilbage
TONY ALLEN
Afro-beats grand old man.
E-mail
Adgangskode
Husk mig
Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.