Foto: Martin Sand Paevatalu og Nicolai Winther

Dream City

Dream City er din mulighed for at bygge og skabe dit eget hjørne af Roskilde Festival.

Dream City åbnede Roskilde Festival den 16. marts 2013 og du kan blive en del af det!

Har du altid drømt om at skabe et sted på Roskilde Festival for hardcore metalfans, eller om en lejr der fejrer kærlighed til cykler med cykeludlejning og gratis levering med cykelbud, eller hvad med at få fixet og optimeret dit anlæg eller måske have et sted hvor du kan lave nye, bæredygtige løsninger til dit lejrliv? Borgerne i Dream City har, og de er ved at gøre det hele til virkelighed lige nu! (se kort)

Dream City er et område på campingpladsen - placeret i H - skabt af Roskilde Festivals deltagere. Der er stort set ingen grænser for, hvad du kan skabe eller bygge i Dream City - så længe det er sikkert, er det deltagernes fantasi, der sætter grænsen. 

Dream City er drevet af dine ideer. Det er stedet for de festivaldeltagere, der selv har lyst til at sætte rammerne og skabe indholdet på deres festival. Det er for dem, der har lyst til at gøre noget ekstra ud af deres lejr, bygge noget ekstraordinært, lave nogle fede aktiviteter eller skabe noget, der gør alles Roskilde Festival unik. 

Dream City åbnede Roskilde Festival lørdag den 16. marts 2013, og siden da har deltagerne planlagt, udviklet, bygget og forberedt deres lejre, projekter og aktiviteter i Dream City. Du også kan deltage! Alt du behøver, er en god idé - læs mere og tilmeld dig Dream City her.

Se nogle af lejrene og aktiviteterne i Dream City 2013 her:

E-mail
Adgangskode
Husk mig
Glemt password?
Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Dette site anvender cookies.
Læs mere om brugen...