Art Zone

Art Zone byder dig velkommen til et sanseligt samfund.

Art Zone vil sætte rammerne for et ekstraordinært performanceprogram på Roskilde Festival 2013, og er placeret til venstre for Orange Scene. (se kort)

I Art Zone finder du The Velvet State - en stor konstruktion og interaktiv performance-installation skræddersyet til Roskilde Festival udviklet i en dialog mellem performancekunstnere og arkitekter.

Performancedelen er udarbejdet af performancegrupperne Fiction Pimps (DK) og Collective Unconscious (UK). Konceptet og designet af strukturen står arkitekten Simon Hjermind Jensen fra SHJWORKS (DK) bag.

The Velvet State er et performanceeksperiment der udforsker idéen om et Sensuous society – et muligt samfund efter krisen hvor den sanselige og poetiske erkendelse af verden er i centrum. The State vil huse omkring 30 performere, blandt andet fra Club de la Faye (DK), som vil indgå i en interaktiv performance-dialog med dig. Det er et kalejdoskop af værelser, beboet af forskellige sanselige former for væren – en udforskning af den type mennesker der ville bo i et sanselgt samfund. Nogle betragter dig på afstand og hvisker en snoet melodi i dit navn, som sagte kalder dig hen. Nogle, fordi de har brug for din hjælp. Andre har brug for et offer.

The Velvet State åbner sig for dig gennem dit engagement i performancen. Gennem din evne til at dvæle og lyst til at udforske. Den skaber et sanseligt samfund, der fungerer som en sanselig og drømmende ramme for en række performances. Blandt andre performancekoncerter med Dorit Chrysler og Baby Dee (US), The Nielsen Sisters (DK), Tantra (DK), spontane performanceprotester fra Triangle Project (US, Cairo, DK) og Voina (RU), performance manifestationer af Anna Petri i samarbejde med blandt andet Ramona Macho og Diana Tørsløv Møller, performance dance acts kurateret af Sarah Armstrong - Simulacrum by Kimatica (UK) and Solo/No Title by Emilie Fehrn-Christensen (DK) og Soundmachines and waves by Florinn B. (DE).

E-mail
Adgangskode
Husk mig
Glemt password?
Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Dette site anvender cookies.
Læs mere om brugen...