JAM CITY (UK)Går robotter og androider på natklub engang i fremtiden? Hvis de gør, vil de måske danse, svede benzin og score hinanden til musik, der minder lidt om Jam City. Med debutalbummet Classical Curves har den unge London-producer Jack Latham skabt et stykke elektronisk futurisme af højeste karat. Fyldt med zigzaggende melodistumper, forvredne former og splintret glas. Et sted nede i det blinkende krom rumsterer vragdele af soul, house, techno og pop. Men Latham genopfinder, muterer og omdanner som en anden Georg Gearløs sluppet løs bag en mikserpult. Gør dig klar til at danse, som var det 2099. Label: Night Slugs / import | ![]() Futuristisk, voldsom natklubmusik |

Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.


