MOURNFUL CONGREGATION (AU)

lørdag 05.07.14 - 01:30 - Gloria

Det trykker i hjertet, når Mournful Congregations musik træder ind i dit liv med deres metalliske sørgemarcher.

Australierne er et af de førende og mest anerkendte bands inden for genren funeral doom – langsom, tung og bedrøvet metalmusik som med nedbøjet hoved marcherer mod tilintetgørelsen.

Her er dog masser af smukt at finde undervejs. Flotte melodier i mol, akustiske guitarstykker og hviskende knurrevokaler, der lyder som spærret inde mellem to dimensioner, skaber en depressiv skønhed midt i det tiltagende nattemørke.

Links
Tilbage
MOURNFUL CONGREGATION
Metalliske sørgemarcher
Tilmeld dig nyhedsbrev
 
 
 
 
 
E-mail
Adgangskode
Husk mig
Glemt password?
Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Dette site anvender cookies.
Læs mere om brugen...