SLEIGH BELLS (US)

lørdag 05.07.14 - 02:30 - Arena

Det river, hviner og fråder i forstærkerne, når Sleigh Bells indtager scenen.

Duoen plantede et hylende missil midt i den alternative rock med gennembrudspladen Treats. Deres liveshows er lige så intense: Sangerinden, den tatoverede skolelærerinde Alexis Krauss, er en gudsbenådet indpisker og frontkvinde, der hurtigt får publikum op i hendes eget høje gear.

Makkerparret spiller tyggegummipop med en skærende hvirvelvind af hvid støj, sus og Derek Edward Millers heavy metal-riffs under vingerne.

Med tre roste albums i gavesækken er Sleigh Bells blevet et centralt band for alle, der kan lide deres pop med masser af larm, feedback og knasende sukker.

Links
Tilbage
SLEIGH BELLS
Susende og melodisk støjpop
Tilmeld dig nyhedsbrev
 
 
 
 
 
E-mail
Adgangskode
Husk mig
Glemt password?
Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Dette site anvender cookies.
Læs mere om brugen...