D
    T
    M
    S
til Roskilde Festival 2013 (29. juni - 7. juli)
Foto: Vegard S. Kristiansen

Billetter

Hvor kan jeg købe billetter?
Du kan købe billetter på billetlugen.dk, via Billetlugens Callcenter på 70 263 267, i alle FONA-butikker samt udvalgte butikker.

Hvad koster en billet til Roskilde Festival 2013?
En partout-billet koster 1.790 kr. til og med 28. februar 2013. Herefter hæver vi prisen til 1890 kr. Vælger du at tage på festival i blot en enkelt dag, koster billetten 950 kroner pr. dag (torsdag dog kun 650 kr.). Under menupunktet Billet får du det fulde overblik over alle billettyper og tilkøbsmuligheder.

Hvad får jeg med i billetten?
Du får en 8 dages oplevelsesrejse! Du får adgang til én af verdens mest unikke musik- og kunstfestivaler med over 200 optrædende musiknavne på 8 scener og et væld af kunst- og performance-oplevelser – mange af dem skabt af publikum selv. Du kan gratis slå dit telt op i en klimavenlig festivalby, hvor du har gratis adgang til bl.a. badesø, biograf og skatepark. Når du køber en billet, er du også med til at støtte børn og unge i hele verden, da hele Roskilde Festivals overskud doneres til humanitære og kulturelle formål.

Hvor mange billetter sælger I?
I 2013 sætter vi 78.500 partout-billetter og 5.000 dagsbilletter pr. dag til salg.

Hvorfor stiger priser 100 kr. fra 1. marts?
Med en pris på 1.790 kr. for en partout-billet holder vi fast i prisen fra 2012. Hvis du vil undgå at betale mere, så køb din billet senest 28. februar. Vi øger prisen 1. marts for at dække de øgede omkostninger forårsaget af prisudviklingen i samfundet (inflationen) og for at dække vores udgifter til det øgede serviceudbud (f.eks. flere skraldespande og toiletter). Vi donerer alt overskud til velgørenhed, og hvert år starter vi med 0 kr. på bankbogen (og en god kassekredit i banken), så jo tidligere på året du køber din billet, desto mere sikre er vi på at kunne betale regningerne. Har du lyst til at betale mere, så vælg ”The make an even bigger difference”-billetten, hvor du selv donerer 100 kr. direkte til velgørenhed via Foreningen Roskilde Festival.

Bliver Roskilde Festival udsolgt?
Det håber vi! Og traditionen tro giver vi besked, når vi nærmer os det røde felt.

Min billet er forsvundet. Kan jeg bruge en kopi af billetten i stedet?

En kopi af en bortkommet billet er IKKE brugbar. Hvis en anden har opsnappet originalen, kan vedkommende skaffe sig adgang. Billetten skal annulleres og en ny udstedes. Billetlugen yder denne service. Det er ikke besværligt, men koster kr. 100,00 + 20,00.

Jeg købte en billet af en person i Norge. Da jeg ankom til Roskilde Festival, fik jeg at vide, at billetten allerede var brugt. Hvordan kan det lade sig gøre?

Hvis en person kan fremvise kvittering for køb og foto-ID på den person, der står som køber af billetten (altså personligt fremmøde), så annulleres tidligere udstedte billet og en ny udskrives. Det er helt normal procedure og en af grundene til, at vi altid advarer mod, at man køber sin billet uden for de normale billetsalgssteder eller i hvert fald som minimum beder om at se foto-ID på den person, man køber billetten af, således at man efterfølgende har en mulighed for at komme efter dem, hvis tilfældet skulle være som her – snyd!

Jeg bor i Sverige og vil gerne købe billet til Roskilde Festival 2013 – hvordan gør jeg?

Du kan købe dine via gennem www.biljettforum.se eller www.billetlugen.dk.

Jeg har ikke fået min billet med posten?
Modtager du ikke billetten med posten, kan Billetlugen udskrive en ny billet til dig uden omkostning og risiko for dig som kunde. Den nye billet vil have en ny stregkode. Den gamle billet bliver annulleret og kan ikke længere anvendes i indgangen. For genudskrivning af billetter forsvundet i posten, skal du henvende dig til Billetlugen med ønske om genudskrivning senest fem hverdage efter dit køb. Hvis du venter mere end fem hverdage, betragtes billetten som mistet efter modtagelse, og du skal betale for at få en ny billet.
Mister du din billet efter modtagelse, skal du betale gebyr for at få genudskrevet din billet. Gebyret for at genudskrive en bortkommet billet er 100 kr. i ekspeditionsgebyr samt 20 kr. pr. billet. Det vil sige, at genudskrivning af to billetter koster 140 kr. Når en genudskrivning er gennemført, er det ikke muligt at fortryde genudskrivningen, da de oprindelige billetter er annulleret og ikke længere kan anvendes.

Jeg skal ikke bruge mine billetter alligevel. Kan jeg få pengene tilbage?
Nej, køb af billetter er ikke omfattet af nogen returret. Du kan derfor ikke få dine penge refunderet.
Hvis du bliver forhindret i at komme til et arrangement, kan Billetlugen ikke hjælpe dig. Billetter refunderes kun, hvis et arrangement bliver aflyst. Dansk lovgivning giver ikke returret af billetter. Læs Billetlugens Salgs- og Leveringsbetingelser for yderligere information. Det er lovligt at videresælge billetter såfremt de ikke sælges til mere end det du har givet for dem.

Mine billetter er væk, hvad gør jeg?
Du kan kontakte Billetlugens kundeservice, 70 263 267. Så kan de hjælpe dig med at genudskrive dine billetter. Deres kundeservice har åbent i tidsrummet 10 - 17 alle ugens hverdage. Hav det telefonnummer, som du har bestilt billetterne i klar, så kan de hurtigere finde dig i systemet.

Min billet er blevet stjålet, kan jeg komme til festivalen alligevel?
Ja, det kan du godt. Hvis du kontakter Billetlugen før festivallens start, kan de genudskrive billetten til dig. De annullerer samtidig den billet, som du har mistet. Da alle stregkoder er unikke, vil billettyven ikke kunne komme ind på den stjålne billet. Husk at medbringe billedlegitimation, hvis du afhenter billetten personligt på Billetlugens kontor. Du skal betale et annulleringsgebyr på 100 kr. samt 20 kr. i billetgebyr for den nye. Hvis du har fået stjålet din billet, kan du anmelde det til dit forsikringsselskab, nogle forsikringsselskaber refunderer dine omkostninger til den nye billet.

Hvorfor bliver mit kreditkort afvist ved køb på Billetlugen?

Det kan skyldes at du skal være lokaliseret i det land hvori kreditkortet er udstedt. Prøv med et andet kort eller kontakt Billetlugen, hvis du stadig oplever problemer. Du kan dog altid benytte bankoverførsel.

Derfor betaler du gebyr hos Billetlugen
Når du køber billetter hos Billetlugen, vil du opleve, at der bliver lagt gebyrer på dit billetkøb. Det kan altid diskuteres, om Billetlugens gebyrer er høje eller lave. Sammenlignes Billetlugens gebyrer med udenlandske billetfirmaers, er der tale om lave gebyrer. Billetlugen bestræber sig altid på, at det både er nemt og billigt at købe billetter og tilbyder tillige personlig betjening til de kunder, der ønsker det. Billetlugens eneste omsætning i forbindelse med et billetsalg er gebyrer.
Billetkøbet pålægges et eller flere af følgende gebyrer:

  • Billetgebyr: DKK 20,- pr. billet, skal altid betales - uanset hvordan og hvor billetten købes. Billetgebyret dækker alle Billetlugens ydelser i forbindelse med billetsalget (billetsystem, hjemmeside, kundeservice m.m.).
  • Forsendelsesgebyr: DKK 20,- pr. billetkøb, betales hvis du vælger at få billetterne sendt hjem til dig med Post Danmark. Når vi skal sende billetter til udlandet koster det 35 kr. i forsendelsesgebyr. Gebyret dækker pakning, porto og evt. genudskrift, hvis brevet forsvinder i posten.
  • Kortgebyr: Alle billetsalg der sker online via billetlugen.dk eller Billetlugens Callcenter, pålægges et kortgebyr. Kortgebyret er afhængigt af, hvilket kort der anvendes samt beløbets størrelse. Kortgebyret dækker omkostningerne til kortudsteder og transaktionen ifm. online køb.
  • Ekspeditionsgebyr: DKK 15,- pr. ekspedition. Dette gebyr betales, hvis du køber billetter via Billetlugens Callcenter eller i en af landets FONA butikker. Ekspeditionsgebyret dækker udgiften til personale, og kan undgås hvis billetterne købes online via billetlugen.dk.

Hvor kan jeg købe børnebillet – jeg kan ikke finde det på Billetlugen?
Børnebilletter kan kun købes ved indgangen og kan ikke blive udsolgt. Børn under 10 år kommer gratis ind og skal være ifølge med en for dem ansvarlig, myndig person (over 18 år). Husk gyldigt ID. Børnebilletter sælges til børn mellem 10 og 14 år. Børn mellem 10 og 14 år skal være ifølge med en for dem ansvarlig, myndig person (over 18 år). Husk gyldigt ID.

Kontakter jeg Billetlugen for at klage?
Hvis du vil klage over selve billetkøbet, kan du klage til Billetlugen ved at skrive en e-mail til kundeservice@(delete this text from the mail address)billetlugen.dk. Drejer din klage sig om selve festivalen, kan du rette henvendelse til Roskilde Festival. 

Tilkøbsmuligheder
Ønsker du at ankomme til et opslået telt, bo i en campingvogn, medbringe din motorcykel eller købe en festivalpakke og slippe for at medbringe telt, luftmadras og sovepose? Så kan du vælge at kombinere din billet med et særligt tilkøb. Læs mere under Camping >>

E-mail
Adgangskode
Husk mig
Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.