
MC-camping
Vi tilbyder et særligt område beregnet for gæster, som ankommer på motorcykel. Her er det muligt både at overnatte og opbevare sin motorcykel under trygge forhold, idet området er delt op, så man er tæt på motorcyklen. Du kan se, hvor området er placeret på kortet.
Pris: 210 DKK (inkluderer ikke festivalarmbånd)
MC-camping som tilkøbsbillet
Du kan købe plads til din motorcykel ved at gå til vores tilkøbs-webshop via knappen nederst på denne side.
Husk at medbringe din print-selv-kvittering, som du skal fremvise ved ankomst til området.
Mere om MC-camping-området
Der er adgang til området, som er beliggende øst for Køgevej, fra lørdag 29. juni 2013 kl. 18:00. Det kræver særlig tilladelse at komme ind på området, da motorcyklister og deres passagerer får udleveret et ekstra armbånd, som giver adgang til området.
Bemærk venligst: Det er ikke muligt at medbringe gæster til området ud over dem, som enten er fører af en motorcykel eller passager på samme.
Når du ankommer, så kør direkte til området. Det er ikke nødvendigt at ombytte billetten til et festivalarmbånd først. Efter du er kommet på plads, bedes du ombytte din billet til et festivalarmbånd.
Området har samme regler som andre overnatningsområder på Roskilde Festival:
- Al brug af åben ild er forbudt.
- Det er ikke tilladt at campere eller parkere på brandvejene.
- Det er ikke tilladt at benytte nogen former for generatorer på området.
- Al kørsel på området, ud over kørsel mellem parkering og udgangen, er forbudt. Unødig brug af motorcyklen på området kan medføre øjeblikkelig bortvisning fra området og henvisning til normale parkeringspladser og teltområder.
- Det er ikke tilladt at medbringe nogen former for byggematerialer eller møbler på området. Kun let campingudstyr er tilladt.
Gæsterne bedes følge de henvisninger, der gives af festivalens servicevagter.
Alternative campingmuligheder
Ønsker du at medbringe din motorcykel, ankomme til et opslået telt eller få fri adgang til varme bade, wi-fi og morgenmad?
Læs mere om mulighederne på vores undersider.



