Vil du være med til at udvikle IT på en af Danmarks absolut mest markante kultur- og musikbegivenheder?

- Roskilde Festivals IT-udvikling søger frivillige ildsjæle der brænder for at levere den bedste IT-infrastruktur.

Vi er en gruppe af frivillige IT-udviklere, der året rundt administrerer, vedligeholder og udvikler Roskilde Festivals IT-infrastruktur.
Gruppen håndterer en bred vifte af essentielle festivalsystemer og du vil derfor få mulighed for at arbejde praktisk med store, vigtige og komplicerede IT-systemer, alt sammen for en god sag. Vi står overfor nogle store udfordringer m.h.t. festivalens fremtidig brug af IT og har brug for at supplere op med nye friske kræfter. Måske har du lige netop de kompetencer, vi får brug for efter festivalen.

Hvem er du?

- Du har godt kendskab til og erfaring med udvikling af IT-applikationer
- Du arbejder selvstændigt men har også lyst til at indgå i et fællesskab
- Du har lyst til at lægge en frivillig indsats igennem hele året
- Du tager ejerskab på opgaverne og står gerne stand-by ved eventuelle systemtekniske nedbrud
- Du har kendskab til Roskilde Festival og har muligvis erfaring som frivillig

Du vil blive en del af IT-udvikling som består af ligesindede IT-udviklere hvor arbejdsfor­men er fri og hvor du i høj grad har medbestemmelse over egne opgaver. Vi er en gruppe der har fokus på at forbedre nuværende systemet og levere de absolut bedste systemer til gavn og glæde for hele Roskilde Festival. Vi bruger en del tid sammen som festivalkolleger igennem året og derfor synes vi også det er vigtigt, at opgaver og udvikling suppleres med sociale aktiviteter og stærkt sammenhold.

Interesseret? 
Har du nogle spørgsmål, så kontakt team-leder for IT-udvikling Per Rasmussen, per.rasmussen@(delete this text from the mail address)roskilde-festival.dk. Send en kort ansøgning med CV til Per Ramussen, per.rasmussen@(delete this text from the mail address)roskilde-festival.dk.

 
Tilbage
 
Foto: Helena Lundquist
E-mail
Adgangskode
Husk mig
Glemt password?
Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Dette site anvender cookies.
Læs mere om brugen...