fredag 08.02.13 Alternativt sekskløver til Roskilde Festival 2013Vi forsøder lige den kommende weekend med seks nye navne til Roskilde Festival 2013. DEAD CAN DANCE (AU) blænder op for deres første danske koncert nogensinde, den eneste af sin slags i Skandinavien denne sommer. Gennem en dyne af messende vokaler, dirrende rumklang og tykke synthesizertoner fremmaner Dead Can Dance arabiske nætters forheksede sødme og fjernorientens dampe og dufte. Fornemt besøg fra 80’ernes genopståede sorte fyrster. EFTERKLANG (DK) slår vejen forbi Roskilde for fjerde gang med et show, der kommer til at cementere, hvorfor barndomsvennerne i dag er et internationalt hyldet orkester. Trioen har pladekontrakt hos legendariske 4AD. Verden rundt har de fået publikum til at holde vejret tilbage, når de spiller deres sarte, men nuancestærke kammerpop. FOXYGEN (US) drejer deres uskyldige, vittige ørehængere med en imponerende sikkerhed og selvstændighed. De unge blog-darlings og kritikerkæledægger er tydeligvis smaskforelsket i 60’ernes musikkoryfæer, men duoen har karisma, flamboyance og selvironi nok til, at deres sange står bomstærkt i det 21. århundrede. UNKNOWN MORTAL ORCHESTRA (NZ/US) har ligeledes blikket rettet mod 60’erne, men tilfører syretrippet deres egen tilbagelænede og hjemmehæklede vibe. Stenet guitarrock fyldt med flimrende solskin, tilbagelænet nonchalance og hjertevarmende melodier. SUUNS (CA) er et avanceret, eventyrlystent rockband, som kan lide at jamme sig væk i en sky af electronica, krautrock og postrock. Et nyt album ved navn Images Du Futur lander til marts fra et band, man kunne betegne som Montreals svar på Radiohead. SAVAGES (UK) spiller rå postpunk med blodigt bid i struben. De sortklædte punksøstre har med kun én single ude valgt at lade en række vidt omtalte live-optrædener være deres primære udtryksform, indtil debutpladen kommer senere hen på året. | ![]() Dead Can Dance blænder op for deres første danske koncert nogensinde, den eneste af sin slags i Skandinavien denne sommer. |

Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.












Skriv en kommentar
LOG PÅ HER
Redigér profil