torsdag 06.12.12 De 10 bedste ringetoner er fundetDen seneste måned har det været muligt at uploade et personligt bud på, hvordan en vaskeægte Roskilde Festival-ringetone bør lyde. Vi har i alt modtaget 136 forskellige ringetoner komponeret af folk fra hele verden. Vi har nu udvalgt 10 ringetoner, som vi mener, er de bedste til at indramme ”Roskilde Festival-følelsen” – på kun 30 sekunder. Iblandt de 10 vinderkandidater finder man både ringetoner i rock, dance, punk og elektrogenren, som bidrager med hver sin unikke lyd og stemning. De 10 finalister skal nu vurderes grundigt af vores ”hardcore publikumspanel”, som inden længe udvælger en endelig vinder. Værd at nævne… For eksempel er ringetone #122 et meget originalt bud, hvor man hører en bekymret mor ringe til Roskilde Festival for at efterlyse sin søn – på et meget gebrokkent engelsk. Komponisten, som står bag ringetone #90, er derimod en håbløst forelsket belgisk mand, som leder efter sit hjertes udkårne, nemlig en dansk pige. Og han håber derfor, at hans bidrag til denne konkurrence kan hjælpe hans eftersøgning på vej. Og så er både #141 og #142 også et lyt værd, da de begge rummer en hel del kreativitet og absolut ikke lyder som noget, man umiddelbart har hørt før. | ![]() Foto: Silas Staal |

Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.












Skriv en kommentar
LOG PÅ HER
Redigér profil