mandag 02.12.13

Deerhunter, Haim og MØ klar til Roskilde Festival 2014

Ugens og sæsonens første musikoffentliggørelser er godbidder fra den alternative skuffe. Meget mere følger i de kommende dage.

Velkommen til en uge pakket med musik. Mandag, tirsdag, onsdag og fredag offentliggør vi en hel perlerække af bands, der understreger den bredde og fylde, der kommer til at strømme dig i møde denne sommer.

DEERHUNTER (US) holder fast i den alternative rocks klassiske dyder, samtidig med at bandet vinder et stadigt større publikum.  Drengene har på en række varierede, skurrende og varmt melodiøse plader placeret deres navn centralt i indierockens øverste liga. Den langlemmede forsanger Bradford Cox er med sin letflydende sangskriverpen og sit flamboyante sceneshow et unikt fænomen i amerikansk musik lige nu.   

HAIM (US) blander blød pop og rock, der klinger af 70’ernes og 80’ernes radiohits med en kildrende effektiv inspiration fra nyere R&B. Trioen vinder konstant nye fans med deres stærke popmelodier, chillede attitude og velspillede liveshows, der ofte skruer op for rocken.

MØ (DK) har vundet fans verden over med hendes kantede, elektroniske pop. Karen Marie Ørsted har også – trods hendes tydelige fortid på punkscenen – vokalformåen til at synge hjerteskærende ballader med klassisk pop-aroma. Stilikoner som Diplo har allerede samarbejdet med skandinavisk pops fyrige furie, der i år får en større scene end i 2013 til at udfolde sit kæmpemæssige stjernepotentiale.

Meget mere i vente
Gå ikke alt for langt væk. Allerede i morgen er der nye navne mere. Naturligvis af en helt anden type end dagens musikoffentliggørelser. Og sådan fortsætter resten af ugen. Glæd dig – det gør vi.

Haim har været et varmt navn blandt jeres bandønsker. Vi er glade for at kunne imødekomme dette ønske - foto: Tom Beard
 

Skriv en kommentar

Du skal være logget på for at kunne kommentere
LOG PÅ HER
Vi mangler oplysninger på din brugerprofil og vil derfor bede dig opdatere din profil ved at benytte følgende link:
Redigér profil
400tegn tilbage
Vi benytter reCAPTCHA
Tilbage
Tilmeld dig nyhedsbrev
 
 
 
 
 
E-mail
Adgangskode
Husk mig
Glemt password?
Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Dette site anvender cookies.
Læs mere om brugen...