torsdag 21.11.13

Donation støtter hjælpearbejdet i Filippinerne

Roskilde Festival har doneret 250.000 kroner til Røde Kors' arbejde i det katastroferamte ørige, Filippinerne.

Den 8. november ramte den altødelæggende tyfon Haiyan det østlige Filippinerne med vindstød på over 300 kilometer i timen. Hele byer er jævnet med jorden, og naturkatastrofen har ramt flere end 13 millioner mennesker, hvoraf over en halv million har mistet deres hjem.

Stort behov for hjælp
Ifølge FN har flere end 2,5 millioner af de berørte filippinere stadig akut brug for hjælp. Tæpper, presenninger, rent vand, første hjælp, mad samt andre helt basale former for hjælp er altafgørende i netop denne fase af katastrofen.

Foreningen Roskilde Festival har derfor valgt at støtte Dansk Røde Kors' nødhjælpsarbejde i de hårdest ramte områder i Filippinerne med en donation på 250.000 kroner.

Donationen er en del af overskuddet fra årets Roskilde Festival 2013. Foreningen Roskilde Festival uddeler alt overskuddet fra festivalen til humanitært og kulturelt arbejde.

Side 1971 har festivalen genereret 189.656.266 kroner til udlodning via Foreningen Roskilde Festival (til og med festivalåret 2011/12) til bl.a. Støt Krigens Ofre i Irak, Læger Uden Grænser, Amnesty International, Red Barnet og WWF Verdensnaturfonden. 

Foto: Røde Kors
 

Skriv en kommentar

Du skal være logget på for at kunne kommentere
LOG PÅ HER
Vi mangler oplysninger på din brugerprofil og vil derfor bede dig opdatere din profil ved at benytte følgende link:
Redigér profil
400tegn tilbage
Vi benytter reCAPTCHA
Tilbage
Tilmeld dig nyhedsbrev
 
 
 
 
 
E-mail
Adgangskode
Husk mig
Glemt password?
Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Dette site anvender cookies.
Læs mere om brugen...