torsdag 03.07.14

Drake aflyser koncert på Roskilde Festival på grund af sygdom

Drake er forhindret i at gennemføre 3 koncerter i weekenden på grund af sygdom. Det betyder, at han ikke spiller den planlagte koncert på Roskilde Festivals Orange Scene søndag aften. Vi arbejder i øjeblikket på at finde en ny kunstner til Orange Scene.

Den canadiske rapper Drake er forhindret i at spille på årets Roskilde Festival. Han har oplyst os, at han ikke kan gennemføre sine tre planlagte koncerter i weekenden, som var planlagt i London, Birmingham og på Roskilde Festival.

Vi havde virkelig set frem til endelig at få Drake til Roskilde Festival, og vi er lige så kede af det og skuffede, som hans mange fans bliver over at høre denne ærgerlige nyhed. Vi ved, at mange havde glædet sig specielt til søndag aften, hvor Drake skulle spille årets sidste koncert på Orange Scene.

Det er vigtigt for os, at give denne besked så hurtigt som muligt. Derfor har vi i øjeblikket ikke fundet en endelig beslutning for, hvordan vi nu programsætter søndag aften på Orange Scene. Vi arbejder på forskellige løsninger og håber på kunne komme med en udmelding hurtigst muligt.

Drake sender denne besked til sine til sine fans:

"Jeg er ked af, at jeg ikke kan møde mine fans på Roskilde Festival, men der er kommet sygdom i vejen, og derfor er jeg desværre blevet forhindret i at gennemføre min koncert"

Tilbage
Tilmeld dig nyhedsbrev
 
 
 
 
 
E-mail
Adgangskode
Husk mig
Glemt password?
Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Dette site anvender cookies.
Læs mere om brugen...