torsdag 26.06.14

Dyk ned i programmet med playliste-univers

Otte nye Spotify-playlister guider dig igennem de mange navne på plakaten.

Er du I tvivl om, hvad du skal høre på årets festival? På vores Spotify-profil kan du nu finde et playlisteunivers, som giver dig mulighed for at lytte til programmet i spiselige bidder – alt efter humør eller stilart.

Hvad end du går efter festivalens tungeste toner, er på udkig efter programmets skjulte perler eller vil finde en koncert at danse til, kan du finde, hvad dit Roskilde-hjerte begærer blandt playlisterne.

Find disse playlister på vores Spotify-profil:

Nordic Cool #RF14
Gå på opdagelse i de mange nordiske kunstnere, som optræder på dette års festival.

Horns up! #RF14 gone hard and heavy
De tungere dele af årets program – fra støjrock til heavy metal. Headbanging tilladt!

#RF14 for the curious
Et udvalg af mindre kendte kunstnere på tværs af genrer. For festivalgængeren på udkig efter noget nyt og uudforsket. 

The streets and the beats at #RF14
Dette er playlisten, der præsenterer festivalens urbane musik – R&B, soul, hip-hop og meget mere.

#RF14 and the world
World og roots-baseret musik har været en prioritet i programmet gennem mange år. Denne playliste præsenterer dette års udvalg.

#RF14 music to chillax to
Titlen siger det hele: Easygoing, nede-på-jorden-musik, som er godt at slappe af til.

The alternative take on #RF14: Indie and beyond
Playlisten til alle jer derudde, som bærer skovmandsskjorter. Og til resten af jer, som kan lide lyden af alternativ rock og indie.

#RF14 music to dance to
En række sange som er gode, hvis du tager til Roskilde Festival for at danse hele natten lang!

God fornøjelse!

Tilbage
Tilmeld dig nyhedsbrev
 
 
 
 
 
E-mail
Adgangskode
Husk mig
Glemt password?
Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Dette site anvender cookies.
Læs mere om brugen...