D
    T
    M
    S
til Roskilde Festival 2014 - 29. juni til 6. juli
torsdag 31.10.13

En ny sæson er begyndt

Billetsalget til Roskilde Festival 2014 starter i dag.

Reservér datoen 29. juni - 6. juli 2014. Her finder Roskilde Festival 2014 sted. Og startfløjtet lyder nu, for vi starter billetsalget fra i dag.

Prisen er uændret
Vi fastlåser prisen fra sidste år. Den unikke Roskilde-oplevelse koster 1910 kr. (inkl. gebyr) for en hel uges oplevelser, og almindelig camping er som altid inkluderet i prisen.

Køb din billet med Flexpay
Som noget nyt i år kan du bryde din billet op i flere mikrobetalinger. Det kalder vi Flexpay. Du kan med Flexpay betale ind på din billet, når du vil, med portioner på blot 189 kr. Eneste krav er at du har påbegyndt betalingen senest 28. februar, og at du har afbetalt din billet inden 1. maj. Men hvorfor ikke bare starte i dag?

Glæd dig til to nye scener
Allerede nu kan du glæde dig til vores to nye scener, som står klar til at kræse om dig og musikken. Vi sender den nordiske upcoming-musik direkte ud til dit nabolag i campingbyen med open air-scenen Rising. Her møder du kunstnerne, der endnu har til gode at tiltrække de store crowds.

Vi sætter festivalpladsen på den anden ende, når vi i år vinker farvel til scenerne Cosmopol og Odeon. I stedet opstår Avalon, som bliver lige så intim, som den bliver storstilet. Her inviterer vi op mod 12.000 deltagere med til fest, samtidig med at intimiteten bevares under teltdugen, når mindre acts tiltrækker the chosen few.

Bliv rusket igennem og løftet op
Vi konfronterer dig også med hundredvis af kunstprojekter og masser af leg og uforudsete oplevelser. Når 130.000 mennesker samles til en ugelang international fejring af musik, kunst, medskabelse, indlevelse og frihed, er intet som du troede, det ville være. Du bliver rusket igennem og løftet op af den unikke følelse, som kaldes the orange feeling. For stemningen på Roskilde Festival får du ingen andre steder i verden.

Og musikken? Vi har endnu ikke et navn klar, men vi arbejder hårdt på det.

Roskilde Festival skabes af frivillige ildsjæle, og vi er 100 % non-profit. Vi donerer alt overskud til kulturelle og velgørende formål. Så når du fester på Roskilde Festival, er du samtidig med til at gøre en forskel og forbedre livet for andre mennesker i verden.

KØB DIN BILLET

Foto: Peter Troest
 

Skriv en kommentar

Du skal være logget på for at kunne kommentere
LOG PÅ HER
Vi mangler oplysninger på din brugerprofil og vil derfor bede dig opdatere din profil ved at benytte følgende link:
Redigér profil
400tegn tilbage
Vi benytter reCAPTCHA
Tilbage
Tilmeld dig nyhedsbrev
 
 
 
 
 
E-mail
Adgangskode
Husk mig
Glemt password?
Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Dette site anvender cookies.
Læs mere om brugen...