torsdag 08.09.11 Festivaldonation ender som frisk frugtAf: Anders Hjortkær Christensen Fredag 9. september uddeler 2.000 frivillige fra danske udviklingsorganisationer 150.000 stykker frisk frugt og gode nyheder fra u-landene i over 100 danske byer. Frugtuddelingen er led i oplysningskampagnen 'Verdens bedste nyheder', som skal fortælle danskerne, at indsatsen for verdens fattige og nødlidende har skabt store og varige fremskridt. Med andre ord: Det nytter at gøre en indsats. Så mens du tager en bid af et æble, kan du nyde tanken om, at du som frivillig har været med til at støtte dette gode initiativ. Foreningen Roskilde Festival har nemlig doneret 200.000 kr. til Folkekirkens Nødhjælp, som er blandt organisationerne bag kampagnen. Besøg også www.verdensbedstenyheder.dk, hvor du kan blive klogere på initiativet og deltage i en quiz, hvor hovedpræmien er en rejse til et afrikansk land. | ![]() |













