onsdag 23.01.13 Første Junior-bands ligger klarTre navne er booket til Pavilion Junior-scenen, hvis program løber af stablen i festivalens tidlige periode fra 30. juni til 3. juli. Vi går i gang med følgende sprøde fund: BABY IN VAIN (DK) henter deres inspiration i slæbende stoner-rock og slacket grunge fra 90’erne. Deres rumlende guitarrock er skramlet, fandenivoldsk og melodiøs. Ingen af pigerne i den lovende trio er fyldt 20 endnu. MOTHER LEWINSKY (DK) har violinen som omdrejningspunkt i deres avancerede popmusik. De tre hjerner bag det store live-orkester spiller i andre bands – Tako Lako; Mescalin, Baby og Surf in Stereo – men de ser Mother Lewinsky som en oplagt mulighed for at udforske strygerinstrumentets potentiale og samtidig skabe laber pop. OVERTHROW (NO) får blodet til at koge med en aggressiv blanding af metal, hardcorepunk og regulær rock’n’roll. Især efter at debutpladen Adjust to Darkness så dagens lys, er opmærksomheden vokset omkring Overthrow. Deres soniske mavepumpere har bl.a. udløst sammenligninger med Kvelertak, der ligeledes er fra Stavanger og også spiller på Roskilde Festival 2013. Festival som oplevelsestrappe | ![]() Norske Overthrow får blodet til at koge med en aggressiv blanding af metal, hardcorepunk og regulær rock’n’roll. |

Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.












Skriv en kommentar
LOG PÅ HER
Redigér profil