fredag 09.11.12 Gæt hvilke artister der spiller på Roskilde Festival i 2013Quizzen foregår i vores diskussionsforum. Her skal du gætte, hvilke artister som offentliggøres af Roskilde Festival fra 1. december og frem til plakaten udkommer. Det handler altså ikke nødvendigvis om, hvem du ønsker kommer, men hvem du tror kommer. For at være med skal du publicere dine gæt som et svar til den oprettede tråd i forummet. Du må ændre dine gæt, så meget du vil, frem til 30. november 2012 kl. 23:59. Efter denne deadline må du ikke ændre mere. Det er kun musiknavne der offentligøres efter 1. december, der tælles med i quizzen. Hvis der for eksempel bliver offentliggjort et navn 28. november 2012, tæller gættet ikke. Du må derimod fjerne gættet fra din liste og tilføje et nyt. Når konkurrencen slutter, vil festivaldeltager, Martin Horn Pedersen, som administrerer quizzen, gøre regnskabet op og finde en vinder. Den person, der rammer flest rigtige med sine 15 bud, vinder et Roskilde Festival brætspil. | ![]() Foto: Martin Lund Aggerholm |

Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.











