onsdag 06.03.13 Mere elektronisk musik på Roskilde Festival 2013Efter at have offentliggjort legenderne og stilskaberne Kraftwerk vender vi i denne uge bøtten og præsenterer nogle helt dugfriske og fremadstormende elektroniske navne. Dagens britiske offentliggørelse er dog i høj grad også ved at blive til en institution for fans af techno, house og electronica. SIMIAN MOBILE DISCO (UK) har siden årtusindeskiftet balanceret på en knivsæg mellem dansevenlig klubmusik, eksperimenterende techno og pophits. Duoen er blevet højtrespekterede VIP’er, der tager det bedste fra elektroniske musikhovedstæder som London, Detroit og Chicago. CARLI (SE) er en svimlende talentfuld dj og producer. Den eklektiske svensker har kompileret et cv, der strutter med transatlantisk pondus og celebre samarbejdspartnere. Et glitrende stjerneskud, som kommer med anbefalinger fra bl.a. Robyn og A-Trak. EIK (NO) specialiserer sig i 80’er-nostalgi og farvemættede lydbilleder fyldt med disco og synthpop i nordlyset. Duoen, der vokser til kvartet live, skaber med imponerende sikkerhed drømmende electronica fyldt med malende synthesizers og underskønne moltoner. GNUCCI (SE) indtager endelig scenen på egen hånd – før har hun været under vingerne hos tidligere Roskilde-navne som Spoek Mathambo, Mash Up International og Schlachthofbronx. Nu skal vi for alvor lære brunetten med det skarpe mundtøj at kende på hendes egne præmisser. LEMÂITRE (NO) går tydeligvis efter at skabe en norsk opdatering af franskmændene Justice, Phoenix og Daft Punk. Med den kommende ep Relativity 3 kommer det internationale publikum fortsat til at danse med på Lemâitres organiske electrobeats. Stjerneskuddene letter på Apollo Countdown
| ![]() Den britiske electro-duo Simian Mobile Disco spiller på Roskilde Festival. |

Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.












Skriv en kommentar
LOG PÅ HER
Redigér profil