D
    T
    M
    S
til Roskilde Festival 2015 - 27. juni til 4. juli
onsdag 13.02.13

Nordiske navne til Roskilde Festival 2013

Bendik, Dråpe, Indians, Pää Kii, Ásgeir Trausti og Wintergatan slutter sig til musikprogrammet.

Dagens offentliggørelser udgør et nordisk tema, som dækker hele det geografiske spektrum fra Island til Finland.

BENDIK (NO) befinder sig i samme høje luftlag som Mew og landsmændene Lukestar, også selvom deres udtryk er mere elektronisk end hos kollegaerne. Trioen har en forkærlighed for at blande det majestætisk storladne med en frysende kold vellyd, så man næsten kan mærke polarvinden rive.

DRÅPE (NO) laver fræsende, drømmende guitarstøj med længselsfulde englevokaler farende omkring. Deres første ep er pakket med poppet støjpop, der letter på lyserøde skyer mod den øvre atmosfære.

INDIANS (DK) er lige nu en international succes med pladekontrakt hos det ikoniske pladeselskab 4AD. Toneangivende medier som NME og Pitchfork roser debutpladen Somewhere Else. Med en bred palet skaber den danske multiinstrumentalist vægtløs pop, der kombinerer akustisk folk med psykedelisk electronica og atmosfæremættede lydflader.

PÄÄ KII (FI) er ligefrem baggårdspunk i stilen fra slutningen af 70’erne. Kemisk renset for svinkeærinder. Finnerne synger deres rock’n’rollede punkkvad på deres fremmedartede modersmål, alligevel har de formået at blive nomineret til en Nordic Music Prize for deres energiske og hurtigtsælgende debutplade.

ÁSGEIR TRAUSTI (IS) er måske Islands hotteste nye navn lige nu og er ligeledes nomineret til en Nordic Music Prize. Udgangspunktet for det klassisk trænede stortalent er nøgne, smukke sange skrevet på akustisk guitar her og der tilsat elektroniske krummelurer. Orkesterudgaven af koncerterne inkluderer også bl.a. musikere, som normalt går til hånde i storebrorens reggaeband Hjálmar.

WINTERGATAN (SE) er som en tur ind i spilledåsens evigt funklende verden med et helt band af overvejende elektroniske knappedrejere som rejseførere. Og selvom kun to sange endnu er i offentlig cirkulation, udviser Wintergatan stor flair for poetisk vellyd, ikke helt ulig franske Yann Tiersen.

SE BANDLISTEN

Indians er en international succes med pladekontrakt hos det ikoniske selskab 4AD og ros fra toneangivende medier.
 

Skriv en kommentar

Du skal være logget på for at kunne kommentere
LOG PÅ HER
Vi mangler oplysninger på din brugerprofil og vil derfor bede dig opdatere din profil ved at benytte følgende link:
Redigér profil
400tegn tilbage
Vi benytter reCAPTCHA
Tilbage
Tilmeld dig nyhedsbrev
 
 
 
 
 
E-mail
Adgangskode
Husk mig
Glemt password?
Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Dette site anvender cookies.
Læs mere om brugen...