D
    T
    M
    S
til Roskilde Festival 2014 - 29. juni til 6. juli
tirsdag 16.04.13

Nye donationer skal støtte medborgerskab

Unge organisationer hjælper deltagerne på festivalen med at udfolde deres projekter. I Dream City på Roskilde Festival 2013 kan du være med til at omsætte dine egne innovative projekter til virkelighed.

Af: Dan Wichmand Frederiksen

Som en del af CHANGE vil Roskilde Festival 2013 støtte en håndfuld unge organisationer, der arbejder med medborgerskab og åben innovation. Via fri adgang til 3D-printere, genbrug af gammel elektronik, mulighed for udfoldelse i et oplevelseshus eller udvikling af vedvarende energikilder, har du mulighed for at virkeliggøre dine egne idéer.

Forandring gennem åben teknologi
Du kan møde de forskellige organisationer i Dream City på Roskilde Festival 2013, hvor de er med i MakerSpace. Grundlæggende bygger et makerspace på idéen om at demokratisere og dele viden og teknologi for dermed at gøre den anvendelig for en større gruppe mennesker. Kom forbi og vær med til at skabe en bedre festivalby.

Det er disse organisationer, der har fået støtte fra Roskilde Festival:

  • 100påendag
    De vil d. 25. maj 2013 udfordre og inspirere det københavnske byrum gennem urbane initiativer. Læs mere her www.100pa1dag.dk
  • FabLab
    FabLab vil give almindelige mennesker adgang til digitale fremstillingsteknologier via eksempelvis 3D-printere, laserskærere og CNC-maskiner. Læs mere her www.fablabdanmark.dk
  • Labitat
    Gruppen gentænker, ombygger, anvender og genbruger gammel og ny elektronik, så det kan bruges i andre kontekster. Læs mere her www.labitat.dk
  • Foreningen Vedvarende Energi
    I Dream City Makerspace kan publikum lave deres egne vedvarende energikilder. Sammen med dem har vi desuden op til festivalen udbudt solcelleworkshops til interesserede deltagere fra Dream City. Læs mere her www.ve.dk/om-vedvarendeenergi
  • INSP!
    I et oplevelseshus i Roskilde tilbyder foreningen, at mennesker kan udforske, hvem de er, hvad de kan, og hvad der er muligt. Læs mere her www.insp.dk

Donationer til samarbejdspartnere i MakerSpace går til organisationernes generelle arbejde med at involvere unge i en bæredygtig og socialt ansvarlig udvikling af samfundet med udgangspunkt i open source-metoder.

 

Skriv en kommentar

Du skal være logget på for at kunne kommentere
LOG PÅ HER
Vi mangler oplysninger på din brugerprofil og vil derfor bede dig opdatere din profil ved at benytte følgende link:
Redigér profil
400tegn tilbage
Vi benytter reCAPTCHA
Tilbage
Tilmeld dig nyhedsbrev
 
 
 
 
 
E-mail
Adgangskode
Husk mig
Glemt password?
Ophavsretten tilhører Roskilde Festival.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Dette site anvender cookies.
Læs mere om brugen...